Muammar Gaddafis søn, Saif al-Islam, er anholdt i middelhavsbyen Zlitan omkring 300 vest for Sirte, hvor faderen blev dræbt torsdag.
Det oplyser tv-stationen al-Arabiya.
En af det libyske overgangsråds soldater i Zlitan fortæller tv-stationen, at Saif havde adskillige sår i ryggen, da han blev anholdt.
Han siger videre, at billeder af Gaddafis søn meget snart vil blive frigivet.
Der har ellers dagen igennem været modstridende oplysninger om Saifs skæbne. Han har både været rapporteret dræbt og været på vej gennem ørkenen til Niger.
Saif al-Islam var anset for at være den mest magtfulde af Gaddafis sønner.
Tidligere har overgangsrådets premierminister Mahmoud Jibril sagt, at det er uklart, hvor Saif al-Islam befinder sig, men at militære styrker formodede, at han befandt sig i en landsby i nærheden af Sirte.
Muammar Gaddafi blev dræbt af overgangsrådets styrker, da han torsdag forsøgte at flygte ud af Sirte sammen med en gruppe livvagter.
En anden søn, Motassim Gaddafi blev dræbt sammen med Muammar Gaddafi under flugtforsøget fra Sirte.
Den Internationale Straffedomstol, ICC, har tidligere udstedt en anholdelsesordre på Saif al-Islam.
Chefanklager ved ICC Luis Moreno-Ocampo opfordrer Saif al-Islam til at overgive sig til de libyske myndigheder og lade sig udlevere til domstolen i Haag, så han kan blive retsforfulgt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie