Tyrkiet åbner ny flanke i kampen mod IS i Syrien
Tyrkiske kampvogne er ankommet til syrisk grænseby, hvor de deltager i kamp mod Islamisk Stat, siger talsmand.
Tyrkiet har åbnet en ny flanke i krigen mod Islamisk Stat i Syrien, da tyrkiske kampvogne kørte over grænsen ved Kilis-provinsen.
Lørdag eftermiddag er de nået frem til den syriske by al-Rai tæt ved grænsen, hvor de skal være med i oprøreres operation mod Islamisk Stat.
I de seneste måneder har det på skift været Islamisk Stat og syriske oprørere, der har haft kontrollen med al-Rai.
- De (kampvognene) er gået ind i angrebet nu, siger en talsmand for den syriske oprørsgruppe Jaish al-Nasr, der har støtte fra Tyrkiet.
Mindst 20 kampvogne, fem pansrede mandskabsvogne, lastbiler og andre militære køretøjer krydsede grænsen tidligt på eftermiddagen, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Dogan ifølge AFP.
Den store offensiv, Tyrkiet har sat i værk mod Islamisk Stat langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, kæmpes af syriske oprørere, der har støtte fra Tyrkiet i form af kampvogne og angreb fra luften.
Tyrkiets regering har sagt, at dets styrker vil presse Islamisk Stat væk fra grænseområdet.
Operationen, der også har som mål at forhindre, at den kurdiske YPG-milits erobrer flere områder, er den hidtil mest ambitiøse tyrkisk indsats i løbet af de fem og halvt år, konflikten i Syrien har raset.
Tyrkiets regering betragter YPG som en terrororganisation med bånd til kurdiske oprørere i det sydøstlige Tyrkiet.
USA har derimod et andet syn på den militante kurdiske gruppe, som har vist sig at være den mest effektive styrke mod Islamisk Stat på landjorden. Amerikanerne har ydet både træning og udstyr til YPG.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie