Tyrkiet: Den stærke nervegas sarin blev brugt mod Idlib
Sarin klassificeres som et masseødelæggelsesvåben. Det angriber blandt andet ofrenes nervesystem.
Der er nu ingen tvivl om, at det var den stærke nervegas sarin, som blev brugt under et formodet kemisk angreb i den syriske provins Idlib sidste tirsdag.
Det fastslår Tyrkiets sundhedsminister, Recep Akdag, ifølge nyhedsbureauet Anadolu.
Akdag oplyser, at en særlig syre er identificeret efter både blodet og urinen er blevet testet. Syren dannes, når et af affaldsprodukterne fra sarin reagerer sammen med andre kemiske forbindelser.
Flere end 80 døde under angrebet, og nogle af dem blev transporteret til Tyrkiet, hvor de er blevet obduceret.
Sarin blev udviklet i Nazityskland i 1938. Det klassificeres som et masseødelæggelsesvåben og angriber blandt andet nervesystemet.
De første symptomer er: Løbende næse, øjne der løber i vand, formindskede pupiller, opkast og diarré.
Siden forårsager sarinen kramper og indåndingsbesvær. Til sidste dør ofrene af kvælning.
Både USA, Tyrkiet og flere vestlige lande peger på Syrien som den skyldige i angrebet.
Det afviser det syriske regime blankt.
Rusland, der er Syriens allierede, hævder i stedet, at syriske kampfly ramte et lager, hvor oprørere opbevarede kemiske våben.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie