Premierministeren i Tyrkiet, Israels eneste allierede i den muslimske verden, betegnede onsdag den jødiske stat som den "primære trussel mod fred" i Mellemøsten.
Premierminister Recep Tayyip Erdogans udtalelser under et møde i Paris markerer et nyt lavpunkt i det stadig forværrede forhold mellem Israel og Tyrkiet, der en gang havde tætte militære og politiske forbindelser.
- Hvis et land benytter uforholdsmæssig magt i Palæstina, i Gaza - bruger fosforbomber - har vi ikke tænkt og at sige "bravo", sagde Erdogan med henvisning til Israels offensiv mod det Hamas-kontrollerede Gaza i januar 2009.
Offensiven kostede omkring 1400 palæstinensere livet og lagde tusinder af hjem i ruiner. Erdogan sagde, at Israels begrundelse for offensiven byggede på "løgne" og henviste til en FN-rapport forfattet af den sydafrikanske dommer Richard Goldstone, der beskylder både Israel og palæstinenserne for krigsforbrydelser.
- Goldstone er jøde og hans rapport er klar, sagde Erdogan til journalister, han mødtes med på Hotel Ritz i Paris.
- Det er ikke fordi, vi er muslimer, at vi har denne holdning. Vor holdning er humanitær, sagde den tyrkiske premierminister.
- Det er Israel, der er den primære trussel mod regional fred, fortsatte Erdogan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie