Tyrkiet-kender: Vælgermøder vigtige for Erdogans magtbase
Vælgermøder for tyrkere i blandt andet Tyskland, Holland og Belgien skal hjælpe Erdogan med at centrere magten i Tyrkiet om sig selv. Derfor farer præsidenten sådan i flint, når europæiske lande aflyser dem. Foto: AP
AP
Erdogan ser et angreb på hans magtbase, når europæiske lande aflyser vælgermøder, forklarer Tyrkiet-kender.
Vælgermøder for tyrkere i blandt andet Tyskland, Holland og Belgien skal hjælpe Erdogan med at centrere magten i Tyrkiet om sig selv. Derfor farer præsidenten sådan i flint, når europæiske lande aflyser dem.
Det vurderer den tidligere eksterne lektor ved Københavns Universitet og Tyrkiet-kender Mathias Findalen.
Både Holland og Tyskland har tiltrukket sig skarp kritik fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, efter en række aflyste vælgermøder og en inddragelse af den tyrkiske udenrigsministers landingstilladelse.
Vælgermøderne sker forud for en forfatningsafstemning i Tyrkiet. Her skal tyrkerne stemme om, hvorvidt mere magt skal flyttes over til præsidenten.
- Man vil nedlægge det parlamentariske system. Man vil fjerne premierminister-posten og flytte al magt over til præsidenten, siger Mathias Findalen.
- Han vil komme til at bestemme, hvem der skal sidde i domstolene. Han kommer til at diktere meget af det, der sker i parlamentet.
Over en million tyrkere i Europa er stemmeberettigede. Og de stemmer regner præsidenten med at bruge til at sikre sin side en sejr.
- Erdogan møder trods alt stor kritik i egne rækker. Økonomien er faldende. Man har haft 20 terrorangreb, siger Mathias Findalen.
- Det giver nye muligheder for ham at sikre stemmer fra tyrkere i Europa.
Ifølge Mathias Findalen er aflysningerne af vælgermøderne den eneste kæp de europæiske lande har at stikke i hjulet på den udvikling, som Tyrkiet gennemgår i disse år.
- Man kan ikke komme ind og ændre den udvikling i Tyrkiet, fordi man er så afhængig af dem på flygtningespørgsmålet, siger han.
- Derfor skal man se det meget symbolsk. Den store atombombe fra Erdogans side vil være, hvis han var villig til at smide flygtningeaftale over bord.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie