Tyrkiet sender amerikansk IS-kriger ud af landet
Som varslet har Tyrkiet mandag taget hul på at sende udenlandske krigere fra Islamisk Stat ud af landet.
Tyrkiet har mandag sendt en amerikansk statsborger, der har kæmpet for den militante gruppe Islamisk Stat (IS), ud af landet.
Det oplyser en talsmand fra det tyrkiske indenrigsministerium.
- En amerikansk terrorist, hvis retsproces er færdiggjort, er blevet sendt ud af landet, siger talsmanden, Ismail Catakli.
Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, meddelte i sidste uge, at man mandag ville begynde at sende IS-krigere til deres hjemlande - også selv om de skulle have fået inddraget deres statsborgerskab i de pågældende lande.
Det forlyder mandag desuden, at syv tyske IS-krigere inden længe vil blive sendt ud af landet. Det sker 14. november, siger talsmanden.
Tyrkiet har planer om at hjemsende omkring 2500 krigere. Størstedelen vil blive sendt til EU-lande, siger den tyrkiske statslige tv-station TRT Haber.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie