En retssag mod en mand, der er anklaget for at have dræbt en gravid egyptisk kvinde i en tysk retssal, blev mandag indledt under et stort sikkerhedsopbud.
Sagen har ført til beskyldninger om fremmedhad og anti-islamiske holdninger i det tyske samfund. Over 200 politifolk er indkaldt for at forhindre mulige overfald på den tiltalte "Alex W.", mens hans sag er for retten. Han sidder bag skudsikre døre i retssalen.
Drabet, som han er anklaget for, skete i en retssal i Dresden. Den tiltalte havde appelleret en dom for at have fornærmet den 31-årige egyptiske kvinde Marwa El-Sherbiny, gravid og mor til en treårig, ved at have kaldt hende "islamist", "terrorist" og "tøs", da hun bad ham om at gøre plads på en legeplads, så hendes søn kunne gynge.
Også Marwa El-Sherbinys mand blev stukket ned, og politiet skød ham i benet, da de fejlagtigt antog ham for være gerningsmanden.
Tyskland, der har den næststørste muslimske befolkningsgruppe i Vesteuropa efter Frankrig, blev efterfølgende kritiseret for at være langt tid om at fordømme drabet.
Sagen har fået omfattende dækning i medier i den muslimske verden og Sherbiny, der bar slør, betegnes som "martyr".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie