Tysk krigsmuseum balancerer sovjetisk præg efter Ruslands invasion

Mens Tyskland markerer 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, har de på et museum i Karlshorst i det tidligere Østberlin hovedpine.

I Karlshorst står bygningen, hvor nazisterne sent 8. maj 1945 officielt overgav sig til de allierede, heriblandt til Sovjetunionen.

Netop markeringen af Sovjetunionens afgørende rolle i krigen er blevet til en svær balancegang for museet, efter at Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

Det hed tidligere Tysk-Russisk Museum. Efter invasionen er det blevet omdøbt til Museum Berlin-Karlshorst.

Men museet bærer stadig mange tydelige præg af, at det også beskæftiger sig med Sovjetunionens vigtige rolle i krigens afslutning.

En kampvogn uden for museet bærer budskabet "For faderlandet" på russisk.

Retorik, der minder kraftigt om den, som Rusland bruger til at retfærdiggøre invasionen af Ukraine.

Museumsdirektør og historiker Jörg Morré fortæller, at han er meget opmærksom på, at "historie kan bruges til politiske mål", som den russiske præsident Vladimir Putins regering gør.

Men kampvognen står stadig fremme. Den og de øvrige sovjetiske genstande skal sørge for "et russisk perspektiv" på historien. Et perspektiv, som vel at mærke "ikke kommer fra Kreml".

Tidligere hang det russiske flag uden for museet. Det ændrede sig efter 24. februar 2022.

- Tidligt om morgenen, da det stod klart, at Rusland angreb hele Ukraine og forsøgte at erobre Kyiv, besluttede vi, at det ikke føltes rigtigt at hejse det russiske flag.

I dag hænger det ukrainske flag uden for bygningen. Det er alene som et "symbol på solidaritet".

Det er et af flere eksempler på, hvordan Morré og folkene omkring ham forsøger at håndtere stedets tumultariske fortid og nutid.

Museumsbygningen blev oprindeligt brugt af Nazitysklands hær i 1938. Efter krigen blev den hovedkvarter for den besættende sovjetiske hær.

Sovjetunionen gjorde det siden til et museum for at hylde Den Røde Hær, som erobrede Berlin.

Levn af det kan stadig ses i museets store hal. Den er blandt andet prydet af et diorama, som viser sovjetiske styrker, der stormer Rigsdagsbygningen.

Da Sovjetunionen kollapsede, blev museet til et fællesprojekt mellem Rusland og det da nyligt genforenede Tyskland.

Udstillingen på museet fortæller historier om nazisternes forbrydelser i det besatte Østeuropa. Det refererer også til overgreb begået af sovjetiske styrker mod tyske civile, men slet ikke i samme detaljegrad.

I kølvandet på Den Kolde Krig var håbet for museet, at det kunne sikre "bedre forståelse mellem folk og forsoning", fortæller Morré.

Der var længe en forventning om "permanent fred".

- Ingen troede, at der lå dårlige tider og ventede forude, siger museumsdirektøren.

Han har nærmest ingen kontakt haft med russiske repræsentanter siden invasionen.

Uden en ende på krigen i Ukraine i sigte får Morré og de øvrige på museet brug for "en stor portion tålmodighed" i forsøget på at navigere i den turbulente situation.

Men missionen om at bringe historien om den østlige front til live fortsætter.

/ritzau/AFP