Tysk lægeformand: Uvaccinerede folk bør nægtes at rejse
Folk, der ikke har fået begge stik mod corona, bør ikke have samme frihed som vaccinerede, mener tysk læge.
Folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, bør ifølge en tysk lægeformand ikke have lov til at rejse og deltage i mange andre aktiviteter.
Meldingen kommer fra Peter Heinz, der er formand for lægeforeningen i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Han mener også, at uvaccinerede personer ikke bør få lov til at smide mundbindet.
- De (uvaccinerede, red.) bør ikke være i stand til at gå på stadion eller i svømmehaller eller handle i supermarkeder uden mundbind, siger Peter Heinz.
Ifølge lægeformanden bør uvaccinerede og dem, der kun har modtaget et stik med en coronavaccine, ikke have lov til at tage på ferie, selv med en negativ test. Mange tyskere borgere booker i øjeblikket ferierejser til blandt andet Mallorca.
- Test beskytter ikke. Alle, som rejser med en negativ test til en ø, kan blive smittet og tage smitten med hjem, siger Peter Heinz.
Han mener, at folk skal vide, at uden en vaccine vil der ikke være nogen frihed, fordi uvaccinerede udgør en fare for samfundet.
Heinz går til gengæld ikke ind for, at det skal være lovpligtigt at lade sig vaccinere, men ikke desto mindre mener han, at det er uundgåeligt, at uvaccinerede mennesker får deres frihed begrænset, så længe coronapandemien udvikler sig.
Vaccinationen i Tyskland har gradvist taget fart. 58 procent af befolkningen har modtaget mindst et stik, og 42 procent har modtaget begge doser.
De tyske myndigheder har dog udtrykt bekymring for, at Delta-varianten på samme tid, som ferien starter, spreder sig i landet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie