Ledigheden i Tyskland steg en smule til 8,3 procent af arbejdsstyrken i august, viser nye officielle tal, men både embedsmænd og uafhængige iagttagere advarer om tiltagende arbejdsløshed i Europas største økonomi.
Sæsonkorrigerede tal viser, at antallet af ledige steg med 9000 fra juli til i alt 3,47 million. Det er 276.000 flere end for et år siden.
En talsmand for Det føderale arbejdsagentur (BA), Frank-Jürgen Weise, siger, at den globale økonomiske krise også i august havde haft indvirkninger på arbejdsmarkedet, men forholdsvist moderat. Han fremhæver, at et regeringsprogram med støtte til arbejdstidsnedsættelser havde været med til at "stabilisere arbejdsmarkedet".
Ifølge arbejdsminister Olaf Scholz vil ledigheden stige i de kommende måneder, men forblive under fire millioner.
Den tyske økonomi er kommet ud af dens værste recession i over 60 år med overraskende fart og opnåede atter vækst på 0,3 procent i andet kvartal i år.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie