Tysklands præsident hyldede søndag modet hos dem, der brød kommunismens lænker. Det skete, da landet fejrede 20-års-dagen for genforeningen af landet efter årtiers deling under den kolde krig.
- Vi mindes den storslåede dag, som et folk kun sjældent oplever, sagde Christian Wulff i en tale med henvisning til den 3. oktober 1990, hvor det kapitalistiske Vesttyskland og det kommunistiske Østtyskland atter blev en samlet nation.
- Jeg bukker for alle, der kæmpede for frihed. Jeres mod bevægede verden, sagde præsident Wulff til en forsamling af dignitarer, der blandt andre omfattede Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU's præsident, Herman Van Rompuy. De var samlet i Bremen i den nordlige del af landet for at deltage i en række gadefester og officielle ceremonier i anledning af jubilæet sammen med hundredtusinder af mennesker.
USA's præsident, Barack Obama, var tidligt ude med sin lykønskning til Tyskland.
Den fredelige genforening af Øst- og Vesttyskland var en "historisk bedrift, hvor tyskere tog skridt henimod vores fælles vision af et samlet og frit Europa forankret i de euroatlantiske institutioner Nato og EU", siger den amerikanske præsident.
Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, siger i sit budskab, at Tysklands genforening har "en varig historisk betydning ikke bare for det tyske folk, men for hele verden".
Berlinmuren faldt 9. november 1989 og førte til Tysklands genforening knapt et år senere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie