Tyskland: Separatist-valg vil eskalere krisen i Ukraine
Det vil ikke hjælpe på konflikten i Ukraine, hvis oprørere i den ukrainske by Donetsk afholder deres planlagte folkeafstemning om mere autonomi den 11. maj.
Tværtimod.
Det mener den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som gennem sin talsmand Steffen Seibert advarer mod de prorussiske separatisters valg.
- En sådan valg strider imod den ukrainske forfatning og vil ikke lægge en dæmper på urolighederne, men derimod eskalere den, siger Seibert mandag ved et pressemøde.
Han sagde samtidig, at "de mennesker, der har krævet valget afholdt, ikke har demokratisk legitimitet."
Ved valget den 11. maj skal borgerne i den østukrainske by Donetsk, der er kontrolleret af prorussiske separatister, stemme om løsrivelse fra Ukraine og oprettelsen af deres egen republik to uger før Ukraines planlagte præsidentvalg.
Folkeafstemningen vækker mindelser om en tilsvarende afstemning på Krim, hvor halvøen i marts løsrev sig fra Ukraine for at tilslutte sig Den Russiske Føderation.
Ifølge tidligere udmeldinger fra den prorussiske aktivistleder i Donetsk, Denis Pusjilin, fortsætter man forberedelserne af en folkeafstemning om øget autonomi fra Kijev.
Prorussiske separatister har kontrollen i en række ukrainske byer. Blandt andet i Slavjansk, hvor flere meldes dræbt efter voldsomme sammenstød mellem Ukraines militærtropper og oprørere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie