Tyskland: Vi taler med USA om Nord Stream 2
Det russiske specialskib "Fortuna" arbejder med at lægge rør til gasledningen Nord Stream 2 ud for Bornholm. MarineTraffick, en app, angiver positionen. Arbejdet i dansk farvand ventes afsluttet i april. Foto: Jens B''ttner/Ritzau Scanpix
Jens B''ttner/Ritzau Scanpix
USA advarer, at Rusland kan bruge gasledning til at afpresse Europa. Arbejde i dansk farvand slutter i april.
Der foregår en samtale mellem den amerikanske regering og den tyske om gasledningen Nord Stream 2, der skal føre russisk gas til Europa.
Det siger en talsmand for regeringen i Berlin fredag uden at give nærmere detaljer.
USA er modstander af gasledningen, fordi den kan bruges af Rusland som pression over for Tyskland og Europa.
Det sidste stykke af gasledningen er ved at blive lagt i dansk farvand. Arbejdet ventes afsluttet i april.
Tyskland og Rusland har hele tiden hævdet, at det kun er et kommercielt projekt og ikke et politisk.
USA's nye præsident, Joe Biden, har kaldt det "en dårlig aftale for Europa".
USA's kongres har tidligere vedtaget sanktioner over for firmaer, der deltager i arbejdet med at fuldføre projektet, der har det russiske gasselskab Gazprom som den dominerede ejer.
Det vakte stor vrede i den tyske regering, som er i gang med at afvikle tyske atomkraftværker. Nord Stream 2 bliver den anden gasledning, som skal forsyne Tyskland og flere europæiske lande med russisk gas.
USA's sanktioner fik i 2019 arbejdet til at gå i stå i dansk farvand. Men det blev genoptaget tidligere i denne måned. Og det vil blive afsluttet i april ifølge Gazprom, skriver dpa.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie