Det planlagte præsidentvalg i Yemen den 21. februar vil måske blive flyttet på grund en forværret sikkerhedssituation.
Det siger landets udenrigsminister, som dermed der rejser frygt for et sammenbrud i FN's bestræbelser på at få stoppet mange måneders vold i landet.
Præsidentvalget er et led af en aftale, som indebærer præsident Ali Abdullah Salehs tilbagetræden efter 33 år ved magten.
- Jeg er blandt dem, der håber, at valget vil finde sted som planlagt, men desværre der flere udviklinger omkring sikkerheden, som gør det svært at holdt valget den 21. februar, siger udenrigsminister Abubakral-Qirbi til tv-stationen Al Arabiya.
Aftalen betyder også, at præsidenten ikke kan retsforfølges, hvilket er med til at skabe nye spændinger, da stadig flere mener, at Saleh bør stilles for en domstol for magtmisbrug.
Hundredvis af mennesker er blevet dræbt under demonstrationer og uroligheder, som er inspireret af Det arabiske Forår.
Planerne om at udsætte valget vil formentligt skabe vrede blandt aktivister og oppositionsgrupper, som er stærkt opsatte på at se et hurtigt magtskifte.
USA og Yemens naboland Saudi-Arabien frygter, at al-Qaeda bliver stærkere og stærkere i Yemen, som står over for en række alvorlige udfordringer.
I syd kæmper en bevægelse for uafhængighed, mens shiamuslimer gør oprør i den nordlige del af landet.
Sporadiske kampe med klaner, der er imod Saleh, præger fortsat billedet, og truslen fra den regionale gren af al-Qaeda er vokset i det tilbagestående og splittede land på den arabiske halvø.
Tilhængere af al-Qaeda i Yemen indtog søndag byen Radda omkring 170 kilometer sydøst for hovedstaden. De militante muslimer har indført islamiske sharialove i de områder, som de kontrollerer, og holder her befolkningen under stærk kontrol.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie