Storbritannien arbejder sammen med sine internationale allierede om mulige yderligere foranstaltninger mod Syrien. Det siger udenrigsminister William Hague tirsdag.
- Vi arbejder intensivt med vores internationale partnere for at overbevise de syriske myndigheder om, at de skal standse volden og respektere de grundlæggende og universelle menneskerettigheder, siger han og fortsætter:
- Det omfatter et samarbejde med vores partnere i FN's Sikkerhedsråd om at sende et stærkt signal til de syriske myndigheder om, at det internationale samfund holder øje med Syrien.
Diplomater sagde mandag, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Portugal vil have FN's Sikkerhedsråd til at fordømme drabet på hundreder af demonstranter i Syrien, og at landene ønsker en uafhængig undersøgelse.
Tirsdag har USA beordret evakuering af ambassadepersonale, som ikke er strengt nødvendigt, ligesom de amerikanske diplomaters familier skal evakueres.
Efter blodige kampe med adskillige dødsfald mandag er kampene også i gang tirsdag, hvor Syriens regeringsstyrker fortsætter deres hårdhændede behandling af demonstranterne i landet.
Regimet har gentagne gange, siden protesterne begyndte at brede sig midt i marts, givet "bevæbnede bander" skylden for de blodige sammenstød.
Øjenvidner og aktivister siger, at hærens og politiets angreb på demonstranter rundt om i Syrien har kostet omkring 390 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie