Ukraine giver ultimatum til aktivister i øst
Foto: Anatoliy Stepanov /Scanpix
Anatoliy Stepanov /Scanpix
Ukraine udelukker ikke brug af magt over for prorussiske demonstranter i den østlige del af landet, hvis disse ikke går ind på at forhandle.
- Situationen i det østlige Ukraine vil blive løst inden for 48 timer. Der er to muligheder - enten forhandlinger eller magtanvendelse, siger den ukrainske indenrigsminister, Arsen Avakov.
- For dem, der ønsker dialog, ønsker vi at foreslå forhandlinger og en politisk løsning, siger han.
Ruslands udenrigsministerium siger samtidig, at USA og Ukraine ikke skal være urolige over tilstedeværelsen af militære styrker ved den russisk-ukrainske grænse, og det afviser, at Moskva overvejer en invasion i nabolandet.
- USA og Ukraine har ingen grund til at være bekymret. Rusland har mange gange sagt, at det ikke gennemfører usædvanlige eller ikke-planlagte militære aktiviteter af nogen betydning på dets territorium langs grænsen til Ukraine, hedder det i erklæringen.
Ukraine meddelte onsdag, at militante prorussiske grupper har frigivet 56 "gidsler" efter forhandlinger med medlemmer af det ukrainske parlament.
I Berlin siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at der "desværre" er mange områder, hvor Vesten ikke kan se, at Rusland bidrager til at mindske spændingerne i konflikten omkring Ukraine.
- Desværre er det på mange områder ikke klar, hvordan Rusland bidrager til en nedtrapning af krisen, siger Merkel, der onsdag talte i Forbundsdagen.
- Derfor vil vi fortsætte med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort. På den ene side vil vi fortsætte en dialog, på den anden side vil vi gøre det klart, at Ukraine efter vores opfattelse har en ret til at følge dets egen udvikling. Vi kræver det. Ukraine skal selv afgøre dets fremtid, siger kansleren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie