Ukraine: Lidegaard nedtoner problem med højreekstreme

I det uroplagede land gælder det ifølge udenrigsministeren først og fremmest om at undgå en eskalering til egentlige kamphandlinger. Og i den forbindelse er det nødvendig med en bredt sammensat regering, hvor også den yderste højrefløj er repræsenteret:

- Man må kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Jeg forsøger ikke at lægge skjul på, at der sidder partier i regeringen, som ligger langt til højre, siger Martin Lidegaard til Ritzau.

Han minder dog om, at det største af partierne på den yderste højrefløj, Svoboda, er lovligt valgt:

- Vi har selv bedt om at få så bred en regering som muligt. Situationen i Ukraine er spændt og ustabil, og i den situation er det vigtigt, at vi har alle dele af det ukrainske samfund i dialog, ellers bliver det meget svært at håndtere, siger Martin Lidegaard.

En del af den ukrainske overgangsregering giver dog næring til bange anelser i Vesten, og de højreekstreme grupper kan vise sig at blive et problem for Ukraines fremtid, vurderer Søren Riishøj lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

- Der opstår et problem, hvis de højreekstreme grupper får for stor indflydelse. Så er demokratiet i fare og hele projektet med at integrere Ukraine i EU truet. Det er et alvorligt problem, for så styrer ekstreme grupper landet, siger han.

De højreekstreme grupper har før i tiden gjort sig bemærket ved at give udtryk for ekstreme synspunkter.

- Ser man på, hvad de har sagt gennem tiderne er det meget barsk, grimt og ekstremt. Både om Vesten og andre. Eksempelvis benægter man historiske grusomheder som massemord på jøder og polakker under Anden Verdenskrig, siger Søren Riishøj.

Martin Lidegaard fastslår, at han også er bekymret over national ekstremisme, og at Vestens appel om at nedtrappe konflikten og undgå vold ikke kun gælder Rusland, men også de højreekstreme elementer i Ukraine.

- Men jeg synes, det er svært at sige, at det delegitimerer regeringen i sig selv, at man har rakt ud.

- Svoboda er blevet valgt til parlamentet, og vi har en interesse i, at de er dækket af med lovlige parlamentariske midler i stedet for at skulle finde deres legitimitet på gaden, siger Martin Lidegaard.

/ritzau/