Ukraine vedtager resolution: Nægter at opgive Krim
Det ukrainske parlament har torsdag formiddag vedtaget en resolution om, at man vil kæmpe for, at Krim-halvøen bliver befriet, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det sker efter, at et flertal af befolkningen på den omstridte halvø ved en folkeafstemning, som ikke er anerkendt af andre lande end Rusland, stemte for at løsrive sig fra Ukraine.
Siden da har Ruslands præsident, Vladimir Putin, inviteret Krim indenfor i den russiske føderation.
- Ukraine vil aldrig opgive at kæmpe for befrielsen af Krim, lige meget hvor smerteligt og langvarigt det kan blive, lyder det i resolutionen, der er et initiativ taget af den fungerende ukrainske præsident, Oleksandr Turtjynov.
Vedtagelsen af resolutionen kommer dagen efter, at styret i Kijev ifølge den nationale sikkerhedschef, Andrij Parubij, arbejdede på en plan om at trække sine soldater og deres familier tilbage fra Krim-halvøen.
Rusland og russiskvenlige tropper har i den seneste tid indtaget store dele af halvøen.
Onsdag besatte aktivister desuden flere flådebaser og tog den ukrainske flådechef til fange.
Ukraine har bedt FN om at anerkende Krim som en demilitariseret zone, således at hverken russiske eller ukrainske tropper vil kunne operere på halvøen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie