Ukrainske mænds vilje til at gå i krig mod russerne begynder at falde

Der går et stykke tid, før rekrutteringskontoret i byen Busk i Lviv-området i det vestlige Ukraine kan bruges igen.

I weekenden smed en eller anden en granat ind igennem ruden, og nu er facaden ødelagt, siger det lokale politi.

I Rusland vandaliseres rekrutteringscentre ofte. Russerne vil ikke hentes ind på sådan et kontor og så blive sendt til fronten mellem Rusland og Ukraine.

Det sker mere sjældent i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP.

Imidlertid er viljen blandt ukrainske mænd til at forsvare landet mod den russiske invasionsstyrke ikke så stor, som den har været.

Krigen har varet i to og et halvt år, og mangel på nye soldater og en svækket forsvarsvilje er ifølge militæranalytikere, som Reuters har talt med, et af den ukrainske ledelses store problemer.

Nogle soldater har kæmpet ved fronten siden det russiske angreb den 24. februar 2022. De har længe trængt til at blive erstattet.

Der er også de store tab, som ingen sætter tal på.

Fra krigens begyndelse har ukrainske mænd mellem 18 og 60 år haft forbud mod at forlade landet.

Mange prøver alligevel at flygte og betaler smuglere for hjælp.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at Ukraine, som ved krigsudbruddet havde 38 millioner indbyggere, har sat 400.000 mænd på en liste over personer, der har ignoreret indkaldelse til militæret.

Det antages, at 300.000 ukrainske mænd i den våbenføre alder er i Polen.

I maj blev der vedtaget en ny lov, der sænker indkaldelsesalderen fra 27 til 25 år.

Det blev også besluttet, at alle mænd fra 18 til 60 år skulle opdatere deres personlige data hos militæret eller risikere bøder.

Fristen for opdatering udløb tirsdag.

Rundt om i de ukrainske byer kører der patruljer for at finde mænd i den våbenføre alder og tjekke deres papirer.

Reuters har været med på en patrulje i hovedstaden Kyiv. En af officererne kaldes "Fantomas". Han siger, at mændenes forsvarsvilje er mindre end før.

- Så vidt jeg ved, er de fleste køer, vi ser på rekrutteringskontorerne, folk, der kommer for at få en eller anden slags undtagelse.

Når "Fantomas" og hans patrulje kommer rundt, får nogle mænd pludselig et ærinde i en butik. Andre nægter at stoppe, hvis de får besked på det.

Andre igen adlyder stille og viser deres papirer.

"Fantomas" vurderer, at omkring 70 procent af de kontakter, han har på gaderne, er positive.

Uanset om der er forsvarsvilje eller ej, ser det dog ud til, at regeringens bestræbelser på at få flere soldater begynder at virke.

Antallet af soldater ved fronten og antallet af nye rekrutter er krigshemmeligheder. Men nogle politikere og embedsfolk i militæret siger, at den seneste rekrutteringskampagne efter at have sænket alderen til 25 ser ud til at give pote.

Rekrutterne har måske ikke samme forsvarsvilje som før. Men de bliver rekrutter.

Militærtalsmand Bohdan Senyk siger til Reuters, at der er "en positiv tendens". Gennemsnitsalderen for mobiliserede soldater er fortsat omkring 40.

Det antages, at der er omkring en million soldater i hæren. Tyske medier har skrevet, at kampagnen giver 200.000 soldater ekstra.

Til det siger Roman Kostenko fra parlamentets forsvarsudvalg ifølge Reuters, at militæret måske får det antal ved årets udgang, hvis kampagnen fortsætter i det nuværende tempo.

Mathieu Boulègue, forsvarsanalytiker i tænketanken Center for European Policy Analysis i Washington D.C., påpeger, at de 200.000 nye soldater også skal trænes og sendes de rigtige steder hen.

- Det er let nok at få én til at køre lastbil eller rense et toilet. Men man får ikke en effektiv kampsoldat så let, siger han.

/ritzau/