Ung FDP-komet bliver ny tysk vicekansler

Tysklands sundhedsminister, Philipp Rösler, bliver ny formand for det liberale FDP og dermed også stedfortræder for den borgerlige forbundskansler, Angela Merkel.

Det har partitoppen hos De Frie Demokrater tirsdag aftalt på et krisemøde i Berlin.

Den 38-årige Rösler afløser formanden gennem 10 år, udenrigsminister Guido Westerwelle, som i weekenden kastede håndklædet i ringen som partiformand og vicekansler efter sviende nederlag ved to delstatsvalg og højlydt intern ballade i partiet.

Philipp Rösler blev som spæd adopteret fra Vietnam og har gjort en kometagtig karriere i tysk politik. Han ventes valgt til formand på en FDP's partikongres i næste måned.

/ritzau/dpa

Tysklands sundhedsminister, 38-årige Philipp Rösler, bliver ny formand for det liberale FDP og vicekansler.

Offentliggjort Sidst opdateret