Ungarn læner sig kraftigt op ad en sag for brud på EU's traktat. Det står klart, efter at EU-Kommissionen onsdag besluttede at give Ungarn en uge mere til selv at prøve at rette ind efter EU's regler.
Ungarns premierminister, Viktor Orban, er de seneste uger kommet under voldsomt internationalt pres, efter at han har fået parlamentets opbakning til forfatningsændringer, der ifølge kritikerne øger hans magt over centralbanken, domstolene og datatilsynet.
EU-Kommissionens cheftalskvinde, Pia Ahrenkilde-Hansen, betegner situationen som meget alvorlig og levner ikke meget tvivl om, at der er en sag på vej, hvis ikke premierminister Viktor Orban handler hurtigt.
- Vi håber meget, at Ungarn selv vil handle for at løse problemerne, så vi ikke bliver nødt til at gå i gang med de komplicerede, langvarige og svære procedurer i en sag om brud på traktaten, siger Ahrenkilde.
EU-Kommissionen regner med i løbet af få dage at være færdig med sin juridiske analyse af situationen, så kommissærerne kan træffe beslutning om en eventuel sag på deres møde tirsdag i næste uge.
Den kontroversielle nye banklov har allerede fået EU og Den Internationale Valutafond (IMF) til at stille forhandlingerne om en ny lånepakke til det økonomisk trængte Ungarn i bero på ubestemt tid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie