USA advarer amerikanere om Tanzanias jagt på homoseksuelle
I Dar es Salaam vil myndigheder i den kommende uge begynde at anholde homoseksuelle, har guvernøren sagt.
USA advarer søndag sine borgere i Tanzania om at være forsigtige, efter myndighederne i det østafrikanske land har meddelt, at de vil slå ned på homoseksuelle og andre LGBT-personer i Tanzania.
I en meddelelse til amerikanere i Tanzania opfordrer USA's ambassade til at udvise forsigtighed.
Ambassaden opfordrer til at overveje, hvilke billeder og opslag man har liggende på sine profiler på sociale medier og andre digitale aftryk på internettet.
- Fjern eller beskyt fotos og sprog, der kan være i strid med tanzanisk lov om homoseksuelle praksisser og eksplicit seksuel aktivitet, lyder det fra den amerikanske ambassade.
Advarslen kommer efter, at guvernøren i storbyen Dar es Salaam, Paul Makondo, har meddelt, at myndighederne i næste uge vil begynde at opsøge og anholde homoseksuelle.
I Tanzania er homoseksualitet en forbrydelse, der i værste fald kan give fængsel på livstid.
Guvernøren sagde onsdag, at særlige udvalg skal identificere og straffe homoseksuelle, prostituerede og folk, der laver svindelnumre på nettet. Han tilføjede, at myndighederne forventer at anholde de første i den kommende uge.
Makondo er en nær allieret af Tanzanias præsident, John Magufuli.
Men Tanzanias udenrigsministerium meddeler, at guvernør Makondo udtrykker sin egen holdning, og at den planlagte jagt på de pågældende grupper ikke har opbakning fra landets regering.
Præsident Magufuli har imidlertid flere gange slået hårdt ned på homoseksuelle, siden han kom til magten i 2015.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie