USA er opmærksom på mulig trussel fra Islamisk Stat
Amerikanske myndigheder har ikke informationer om trusler fra IS, men er "opmærksomme" på oplysningerne.
Irak har modtaget "pålidelige" efterretninger om, at Islamisk Stat (IS) har planer om at angribe undergrundsbaner i Paris og amerikanske storbyer, lyder advarslen fra den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, torsdag under et besøg i New York.
De amerikanske myndigheder har foreløbig ikke informationer, der understøtter påstanden, men forsikrer, at man er opmærksom på terrortruslen.
- Jeg kan forsikre indbyggerne i New York om, at vi er opmærksomme på advarslerne, og at vi er i tæt kontakt med myndighederne i Washington, siger New Yorks guvernør Andrew Cuomo.
Han tilføjer, at sikkerheden omkring den offentlige transport i New York allerede var skærpet før den seneste advarsel.
Og fra politiet i New York lyder det, at "vi er "opmærksomme" på den irakiske premierministers advarsel om en mulig trussel mod undergrundsbanen, og vi er i tæt kontakt med FBI".
I Washington siger en talsmand for byens transportsystem, at der ikke er nogen "troværdig" trussel mod tog og busser i byen.
- Vi er opmærksomme på meldingerne fra Mellemøsten, skriver talsmand Dan Stessel i en e-mail.
- Men ud fra de oplysninger, vi har på nuværende tidspunkt, er der ingen konkret eller troværdig trussel mod vores metro eller busser, skriver han videre.
Det Hvide Hus og kongresmedlemmer i Washington har heller ikke modtaget oplysninger, der kan bekræfte al-Abadis melding om, at franske og amerikanske statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat i Irak, skulle have planlagt terrorangreb i Frankrigs hovedstad og USA.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie