USA langer ud mod Irans raketaffyring

Irans prøveaffyring af en langdistanceraket underminerer Irans egen insisteren på, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål, siger Det Hvide Hus.

- På et tidspunkt, hvor det internationale samfund har tilbudt Iran muligheder for at opbygge tillid, underminerer Irans prøveaffyring kun Irans udsagn om, at dets atomprogram har fredelige formål, siger talsmand for Det Hvide Hus Mike Hammer.

- Sådanne handlinger vil øge alvoren og beslutsomheden hos det internationale samfund for at holde Iran ansvarlig for, at det bliver ved med at trodse dets internationale forpligtelser i forhold til dets atomprogram, siger Hammer.

/ritzau/Reuters

USA siger, at Irans prøveaffyring af en raket underminerer Irans egne udsagn om, at dets kontroversielle atomprogram kun har fredelige formål.

Offentliggjort Sidst opdateret