USA: Ruslands Assad-støtte har forværret syrisk konflikt
Rusland og USA har torsdag aften diskuteret et udkast til en våbenhvileaftale, som russerne har fremlagt.
Rusland har med sin militære offensiv kun forværret konflikten i Syrien, lyder beskyldningen fra USA.
En talsmand for udenrigsministeriet i Washington peger blandt andet på de luftbombardementer, som Rusland har sat ind i den nordlige del af det krigshærgede land - i særdeleshed i og omkring Aleppo.
- Det er Ruslands støtte til Assad-styret de seneste måneder og senest i belejringen af Aleppo, der har forværret og intensiveret konflikten, siger Mark Toner.
Udenrigsministrene fra USA og Rusland har torsdag aften drøftet et udkast til en våbenhvileaftale på et møde i München.
Mødet mellem John Kerry og Sergej Lavrov er slut, skriver nyhedsbureauet Tass.
De to ministre har derefter indledt samtaler i et andet og større FN-forum: Den Internationale Støttegruppe for Syrien, som ud over EU, FN og Den Arabiske Liga omfatter 17 lande.
Lavrov sagde, da han tidligere torsdag præsenterede sin fredsplan for Kerry, at han først ville tale med USA og høre amerikanernes reaktion. Dernæst ville de to lande sammen gå til støttegruppen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie