USA: Situationen er stadig dynamisk i Rusland
- Det er i sandhed nyt at se Putins lederskab blive direkte udfordret, siger USA's udenrigsministerium.
Det amerikanske udenrigsministerium siger i en erklæring mandag, at situationen i Rusland stadig er dynamisk flere dage efter lørdagens afbrudte oprør.
Ministeriet tilføjer, at det ikke har nogen vurderinger af, hvor lederen af den russiske Wagner-gruppe, Jevgenij Prigozjin, befinder sig.
- Det er i sandhed nyt at se præsident Vladimir Putins lederskab blive direkte udfordret, hedder det videre i en udtalelse fra ministeriets talsmand, Matthew Miller.
- Vi har været vidner til, at hele påskuddet for krigen i Ukraine er blevet draget i tvivl i Rusland, siger han og tilføjer:
- Situationen er fortsat dynamisk, og det er uklart, hvad de endegyldige følger bliver.
Talsmænd for Det Hvide Hus siger, at præsident Joe Biden løbende bliver opdateret om udviklingen.
John Kirby, der er talsmand for Det Hvide Hus på sikkerhedsområdet, siger, at det er for tidligt at sige, hvad der vil ske med Wagner-gruppen, ligesom det er for tidligt at sige, hvilken rolle Prigozjin kommer til at spille fremover.
USA har ifølge Kirby ladet Rusland vide gennem diplomatiske kanaler, at amerikanerne ikke var involveret i oprøret.
Det amerikanske ministerium udtrykker bekymring over Wagner-gruppen, som "bringer ustabilitet med sig, når den er til stede i et land.
- Rusland har vist afrikanske partnere, hvordan Wagner-gruppen bringer død og ødelæggelse med sig, siger Kirby.
Wagner-gruppen har været indsat i krige i Libyen, Syrien, Den Centralamerikanske Republik, Mali og andre lande. Den blev stiftet i 2014, efter at Rusland annekterede Krim og begyndte at støtte prorussiske separatister i Ukraines østlige Donbas region.
Miller siger, at USA ikke ved, hvad der vil ske med Wagner-gruppen i Ukraine eller i Afrika.
- Men i det omfang, at gruppen - eller en afløser for den - fortsætter med at operere i Afrika, Ukraine eller andre steder, så vil USA følge udviklingen og drage gruppens medlemmer til ansvar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie