USA vil komme Kina i forkøbet med ny ambassade i Stillehavet
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, ankom lørdag til Fiji. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Ifølge embedsmænd i USA har Kina taget yderligere skridt mod at få indflydelse i en række lande i Stillehavet.
USA planlægger at åbne en ambassade på Salomonøerne. Det sker som en del af planerne om at øge indflydelsen i stillehavsområdet, som også har Kinas opmærksomhed.
Det bekræfter USA's udenrigsminister, Antony Blinken, lørdag.
I et notat fra udenrigsministeriet i Washington til Kongressen argumenterer USA for, at hensigten med ambassaden er at øge USA's tilstedeværelse, inden Kina strammer grebet om ønationen.
Udenrigsminister Antony Blinken er i øjeblikket på rundrejse i Stillehavet. Han skal mødes med repræsentanter fra Japan, Sydkorea, Australien, Fiji og flere andre lande.
USA havde en ambassade på Salomonøerne indtil 1993. Siden har USA kun haft et konsulat i østaten. Nærmeste ambassade er i Papua Ny Guineas hovedstad, Port Moresby.
Ifølge amerikanske embedsmænd har Kina taget yderligere skridt mod at få indflydelse i en række ønationer i Stillehavet.
Kina sagde i december, at landet ville sende politistyrker til Salomonøerne. Landet var på det tidspunkt hårdt plaget af voldsomme protester. Udenlandske fredsbevarende styrker var begyndt at forlade Salomonøerne, da situationen var løbet løbsk.
Tilbuddet blev senere accepteret af Salomonøernes regering.
Optøjerne i stillehavsnationen brød ud i november. Demonstranter forsøgte at storme parlamentet. De antændte derefter brande i store dele af hovedstadens kinesiske bydel.
Protesterne blev udløst af modstand mod Salomonøernes mangeårige premierminister, Manasseh Sogavare, og den fattigdom, arbejdsløshed og rivalisering mellem øerne, der er opstået under hans ledelse.
Noget, der også lå bag uroen, var Sogavares bestræbelser på at knytte tættere bånd med Kina, efter at Salomonøernes forbindelse til Taiwan blev ophævet brat i 2019.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie