USA's forsvar mister millioner af job

Besparelser i USA's forsvar, som begynder med budgettet for 2012, kan i første omgang koste 800.000 mennesker jobbet, mens yderligere sparetiltag kan bringe tallet helt op på 1,5 millioner fyrede i løbet af et årti. Det siger en republikansk politiker.

Mitch McKeon, medlem af Repræsentanternes Hus og formand for komitéen for de væbnede styrker, siger, at de første besparelser til 2800 milliarder kroner vil koste 100.000 jobbet, primært i hæren og blandt marinesoldater.

Desuden vil 200.000 mennesker i den private sektor beskæftiget i forsvarssektoren miste jobbet, mens 500.000 i forsvarsindustrien vil blive arbejdsløse.

- Vi må forvente mellem 700.000-800.000 job, siger McKeon.

Hvis anden bølge af forsvarsbesparelser på 3000 milliarder kroner bliver gennemført, så vil det "betyde at job op imod 1,2 millioner forsvinder", siger McKeon.

Politikerens kommentarer faldt, mens Kongressen debatterede et forsvarsudspil, der betyder, at forsvaret får godkendt udgifter på 3800 milliarder kroner.

Udspillet skal behandles i Repræsentanternes Hus og Senatet i denne uge, hvorefter det skal godkendes af præsident Barack Obama.

/ritzau/AFP

Besparelser i det amerikanske forsvar betyder, at op imod 1,5 millioner amerikanere mister jobbet.

Offentliggjort Sidst opdateret