USA's Højesteret afviser dele af valglov

I loven fra 1965 blev det forbudt at gøre det sværere for sorte vælgere at afgive deres stemme, hvilket skete i mange af USA's sydstater.

Med dommerstemmerne 5-4 bestemte Højesteret tirsdag, at loven strider mod forfatningen, og at Kongressen skal omdefinere, hvilke stater, der skal have den føderale regerings tilladelse til at ændre deres valglove.

Præsident Barack Obama er "dybt skuffet" over afgørelsen.

- Dagens afgørelse (...) kuldkaster årtiers praksis, der har været med til at sikre, at afstemninger er retfærdige, især steder, hvor diskrimination historisk har været udbredt, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Højesterets præsident, John Roberts, understreger dog, at afgørelsen ikke betyder, at diskrimination nu bliver tilladt.

- Vores beslutning påvirker på ingen måde det permanente og landsdækkende forbud mod racediskrimination i forbindelse med afstemninger, siger han ifølge AFP.

Flere stater mener, at tiden er løbet fra valgloven, der sidst blev fornyet af Kongressen i 2006, men flere menneskerettighedsorganisationer mener, at den stadig er nødvendig.

Ifølge loven skal ni først og fremmest sydlige stater og lokale myndigheder i syv andre stater have Justitsministeriets tilladelse, før de må ændre deres valglove.

Sagen landede igen på Højesterets bord få måneder efter genvalget at Barack Obama. Kritikere af loven hævdede, at genvalget af USA's første sorte præsident viste, at loven er overflødig.

De ni dommere i Højesteret undlod at røre ved loven, da den sidste blev behandlet ved domstolen i 2009, men opfordrede kraftigt Kongressen til at reformere den, da "forholdene har ændret sig i Syden".

/ritzau/AFP