USA's udenrigsminister har talt med Sudans stridende parter
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har natten til tirsdag dansk tid talt med to sudanske generaler. (Arkivfoto). Foto: AFP
Blinken har understreget over for to sudanske generaler, at de er ansvarlige for civilbefolkningens sikkerhed.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har natten til tirsdag dansk tid talt med generalerne fra henholdsvis den paramilitære gruppe RSF og Sudans hær, der i øjeblikket udkæmper en blodig kamp i Sudan.
Blinken udtrykker "dyb bekymring" over, at civile sudanere er blevet dræbt og såret i kampene, udtaler en talsperson for udenrigsministeren.
Ministeren har også understreget over for de to generaler, at de er ansvarlige for at sørge for sikkerheden for civile, diplomatisk personale og nødhjælpsarbejdere.
En våbenhvile vil "tillade levering af nødhjælp til dem, der er påvirket af kampene, genforening af sudanske familie og gøre det muligt for det internationale samfund i Khartoum at sire, at dets tilstedeværelse er sikker", siger Vedant Patel, der er Blinkens talsmand.
General Mohammad Hamdan Dalgo, også kaldet Hemedti, der er leder for den paramilitære gruppe RSF, skriver på Twitter, at han har haft en "vital" samtale med Blinken.
Annonce
- Taknemmelig over for Mr. Blinken og USA for deres fortsatte støtte og delte engagement for at genskabe stabilitet i Sudan. Vi vil have endnu et opkald for at fortsætte dialogen og samarbejde om at skabe en lysere fremtid for vores nationer, skriver han.
Mindst 185 personer - heriblandt civile - har mistet livet i kampe i Sudan de seneste dage.
Grateful to Mr. Blinken and the US for their continued support and shared commitment to restoring stability in Sudan. We will have another call to continuing dialogue and working hand-in-hand to forge a brighter future for our nations. 4/4
Kampene mellem Sudans hær og RSF brød ud lørdag morgen.
Det skete efter flere uger med magtkampe mellem de to generaler, der i 2021 tog magten ved et kup.
Mandag har FN's generalsekretær, António Guterres, bedt de stridende parter om "øjeblikkeligt at stoppe fjendtlighederne".
Analytikere siger, at kampene i det kronisk ustabile land er uden fortilfælde og kan være langvarige, selv om der er både regionale og globale opfordringer til våbenhvile.
Kampene har fundet sted i hele landet, men er værst i hovedstaden. Der er desuden frygt for, at kampe vil brede sig til andre lande i regionen.
/ritzau/AFP
Siden lørdag har der været dødelige kampe i Sudan. På billedet kan man se røg stige op fra et brændende fly i Khartoums lufthavn. Foto: Stringer/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie