Mindst 45 mennesker er omkommet under et voldsomt uvejr i weekenden i syv stater i det sydlige og vestlige USA. Det viser den seneste opgørelse fra redningstjenesten.
Uvejret medførte en serie af voldsomme tornadoer, der efterlod sig død og ødelæggelse. Tusindvis af boliger er jævnet med jorden, træer er revet op med rod og et ukendt antal biler og lastbiler er smadret.
Værst ramt er staterne Arkansas og Alabama, hvor de fleste omkomne er fundet efter tornadoernes hærgen. Også elforsyningen er afbrudt mange steder.
I Mississippi registrerede myndighederne flere end 25 tornadoer fra sent fredag til sent lørdag. Alle af stor styrke.
Den værst ramte by er hovedstaden Raleigh i staten North Carolina, hvor snesevis af boliger, forretninger og fabrikker er ødelagte.
Det voldsomme uvejr begyndte sent torsdag i staten Oklahoma og spredte sig fredag og lørdag til de øvrige stater.
Blandt de dræbte i Oklahoma er en mor og hendes to børn, der befandt sig i deres fastliggende campingvogn. En tornado rev vognen op og slyngede den 350 meter væk, hvor den landede på taget, siger redningsmandskab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie