Vaks hund hopper i havet og redder rålam ved New York
Et rålam måtte reddes to gange på havet, og havde det ikke været for en vaks hund, var det nok druknet.
En frisk hund tog sagen i egne poter, da den fik øje på et lille rålam i nød. Dyret var ved at drukne ud for kysten 70 kilometer øst for New York.
Ejeren Mark Freeley fangede episoden på video. Han fortæller, at han var ude at lufte sin golden retriever Storm ved kysten søndag morgen, da hunden pludselig halsede afsted og sprang i vandet.
- Den begyndte at svømme ud til rålammet og tog fat om dyrets nakke, og så svømmede den tilbage til kysten, siger Freeley ifølge nyhedsbureauet AP.
Da rålammet var bragt i sikkerhed, begyndte Storm at puffe til det med snuden, kan man se på videoen.
Mark Freeley og hans kone tilkaldte dyreeksperter, for at sikre sig at dyret havde det godt.
Da redningsfolkene kom, stavrede dyret igen ud i vandet.
Med et reb fik de rålammet tilbage på land. Men den var først reddet efter otte minutters kamp, for anden gang nåede rålammet endnu længere ud på havet.
- Den anden redningsaktion var meget nervøs, siger Freeley ifølge CBS Local.
Nu er rålammet bragt til en dyreklinik, så det kan komme sig.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie