Venezuela sigter to amerikanere for terror efter påstået angreb
Præsident Nicolás Maduro fremviste på et pressemøde personlige dokumenter tilhørende flere amerikanere, som Venezuela har tilbageholdt efter et påstået angreb søndag. Foto: Miraflores Palace/Reuters
Miraflores Palace/Reuters
To tidligere amerikanske soldater risikerer op mod 30 års fængsel i Venezuela for et påstået invasionsforsøg.
To mænd, der tidligere har været soldater i det amerikanske militær, er blevet sigtet for terror i Venezuela.
Det sker, efter at de angiveligt har deltaget i et mislykket forsøg på at vælte præsident Nicolás Maduro.
Det oplyser den venezuelanske statsadvokat Tarek William Saab fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.
34-årige Luke Alexander Denman og 41-årige Airan Berry er blandt 17 personer, som blev taget til fange af det venezuelanske militær natten til søndag lokal tid.
Det skete, da militæret angiveligt afværgede et invasionsforsøg med lejesoldater.
Statsadvokat Tarek William Saab siger, at de to amerikanere er sigtet for "terror, sammensværgelse, ulovlig handel med krigsvåben og kriminel forening" og risikerer mellem 25 og 30 års fængsel.
I alt blev otte personer ifølge Venezuelas militær dræbt i aktionen.
Saab fortæller også, at Venezuela har udstedt en international arrestordre på den tidligere amerikanske militærlæge Jordan Goudreau, som angiveligt organiserede og trænede lejesoldaterne.
Nicolás Maduro har beskyldt den amerikanske præsident, Donald Trump, for at stå bag det påståede invasionsforsøg.
Trump har gentagne gange afvist beskyldningerne. Tidligere fredag sagde han til Fox News, at "hvis jeg ville gå ind i Venezuela, ville jeg ikke holde det hemmeligt".
I kølvandet på nyheden om de to terrorsigtede amerikanere har Sikkerhedsrådet i Det Hvide Hus sent fredag aften udsendt en erklæring.
I den står der ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA ikke står bag noget angreb mod Maduro i Venezuela. Og hvis det gjorde, havde det været "synligt, direkte og effektivt".
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie