Det internationale samfund svigter palæstinenserne i Gaza. Genopbygningen af Gaza efter Israels invasion og omfattende ødelæggelser for et år siden kommer til at vare 500 år i det nuværende tempo.
Det siger 16 nødhjælpsorganisationer i en rapport, som er stærkt kritisk både over for Israels fortsatte blokade af Gaza og det internationale samfunds manglende evne og vilje til at lægge pres på den israelske regering.
- Verden har forrådt beboerne i Gaza ved ikke at få stoppet Israels blokade af området og dermed genopbygningen, hedder det i rapporten.
De 16 organisationer skriver, at Israel overtræder international humanitær lov ved at gennemføre "kollektiv afstraffelse" af palæstinenserne med sin blokade af Gaza. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer kommer frem til de cirka 1,5 millioner palæstinensere, som holdes indespærret i Gaza.
Kun 41 lastbiler med byggematerialer har fået lov til at komme ind i Gaza siden den tre uger lange invasion, der sluttede i januar. Organisationerne skriver, at mange tusinde lastbiler med byggematerialer er nødvendig for at genetablere de mange bygninger, som israelerne destruerede eller beskadigede.
- Det internationale samfund er kommet med hensigtserklæringer, men har ikke gjort meget for at modvirke den ødelæggende politik med at forhindre genopbygningen, hjælpe beboerne og skabe økonomisk genrejsning, siger Jeremy Hobbs, chef for hjælpeorganisationen Oxfam.
Israel siger, at det er Hamas' politiske ledere i Gaza, der er skyld i blokaden og den manglende genopbygning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie