- Der er ild i skattemyndighedernes bygning over for indenrigsministeriet, hedder det kort uden nærmere forklaring på, hvordan det er sket.
Det italienske nyhedsbureau AGI skriver, at demonstranterne er trængt ind i bygningen og har plyndret den for møbler og andet udstyr, der blev brugt til at bygge barrikader. Efterfølgende er der opstået en brand.
Bygningen ligger i det centrale Kairo ikke langt fra Tahrirpladsen, hvor tusindvis af mennesker er forsamlet.
Samtidig forsætter sammenstødene i gaderne.
Nyhedsbureauerne skriver fredag aften, at tåregassen ligger som en dyne over gaden, der fører op til indenrigsministeriet.
Demonstranterne er rasende over, at en fodboldkamp i Port Said onsdag udviklede sig til et blodigt slagsmål mellem tilhængere. 74 blev dræbt, og mange blev mast og tævet under tumulterne.
De anklager politiet og militæret for at være ansvarlige.
Mange af demonstranterne i gaderne er fodboldtilhængere, som kalder sig Ultras.
De løftede på et tidspunkt et kæmpebanner foran politiet, som sagde: "De, som ikke fortjente at dø, er døde i hænderne på dem, som ikke fortjener at leve".
Mindst to mennesker meldes dræbt under urolighederne. En soldat, der blev såret i indenrigsministeriets bygning torsdag, døde fredag på hospitalet.
Der er anden dag i træk, at der er voldsomme sammenstød i Kairo.
Umiddelbart efter onsdagens foldboldkamp i Port Said angreb det lokale holds tilhængere tilhængerne fra den besøgende Kairo-klub, Al-Ahly, i stadionet.
Demonstranterne anklager politiet og militæret for at være skyld i massakren ved at forholde sig passive.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie