Situationen er tæt på kogepunktet, og der er håndgemæng mellem politi og hundredvis af Occupy Wall Street-demonstranter i gader omkring børsen i New York, siger øjenvidner.
Demonstranter er samlet omkring børserne på Wall Street for at forhindre børsmæglere og handlere i at komme på arbejde og samtidig protestere mod økonomiske ulighederne i USA.
Demonstranterne kommer fra flere retninger mod Wall Street. Men politiet har sat vejspærringer op for at holde dem på afstand. I flere tilstødende gader har de to parter være i nærkontakt.
Protesten kommer kun et par dage efter, at politiet ryddede at nærliggende park, hvor Occupy Waal Street-demonstranterne havde opslået en teltlejr.
- Det er et godt øjeblik for at generobre vore gader, siger en de aktivisterne, 27-årige Rachel Falcone.
Under marchen mod Wall Street råber aktivisterne "Vi er de 99 procent" med henvisning til, at det politiske system i USA kun er til fordel for den rigeste ene procent af befolkningen, der beriger sig på bekostningen af de øvrige 99 procent.
Trafikken i området er ved at gå i stå, og politiet har anholdt adskillige demonstranter, som har sat sig ned på vejbanen.
Occupy Wall Street-aktionen har stået på i to måneder, og aktionen i New York har fået aflæggere i adskillige andre byer i USA.
Hidtil har bevægelsens forskellige aktioner haft opbakning fra nogle hundrede personer. Men både myndighederne i New og York og talsmænd for aktivisterne venter, at titusinder dukker op under aktionen torsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie