William Barr vil forsvare brug af føderale styrker i Portland
Tirsdag skal William Barr for første gang, siden han indtog jobbet som justitsminister i februar sidste år, stå over for retsudvalget i Repræsentanternes Hus. (Arkivfoto) Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Tirsdag skal justitsministeren svare på kritik af brug af føderale betjente i Portland og Washington D.C.
Den amerikanske justitsminister, William Barr, vil forsvare justitsministeriets beslutning om at indsætte føderale betjente i Portland for at dæmpe protesterne i byen.
Det vil han gøre under en høring i Kongressen tirsdag, fortæller han.
- Regeringens mest basale ansvar er at sikre, at loven bliver overholdt, så folk kan leve deres liv sikkert og uden frygt, udtaler William Barr i en bemærkning forud for tirsdagens høring.
- Justitsministeriet vil fortsætte arbejdet med at imødekomme det ansvar, tilføjer han.
Tirsdag skal William Barr for første gang, siden han indtog jobbet som justitsminister i februar sidste år, stå over for retsudvalget i Repræsentanternes Hus.
Her er han blevet bedt om at give en forklaring, efter at justitsministeriet har fået kritik for at sende føderale betjente til Portland og Washington D.C. for at opløse demonstrationer med brug af magt.
Det er Demokraterne, der har flertallet i Repræsentanternes Hus, mens det andet kammer i Kongressen, Senatet, er ledet af Republikanerne.
William Barr har været i Demokraternes søgelys siden begyndelsen af sin embedsperiode.
I første omgang som følge af sin beslutning om på selektiv vis at offentliggøre et resumé af særlig rådgiver Robert Muellers rapport om russisk indblanding i USA's præsidentvalg i 2016.
Og for nylig iværksatte retsudvalget en undersøgelse for at fastslå, om Barr politiserede justitsministeriet, da han blandede sig i flere højt profilerede straffesager.
Straffesagerne involverede præsident Donald Trumps politiske allierede på måder, som gavnede dem. Blandt andet underkendte Barr sine egne jurister og annullerede en beslutning om at straffe Trumps mangeårige rådgiver Roger Stone med flere års fængsel.
- Præsidenten har ikke forsøgt at påvirke disse beslutninger, siger William Barr forud for tirsdagens høring.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie