Zelenskyj bekræfter ukrainske soldater i Belgorod-regionen
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, har i en videotale bekræftet ukrainske soldaters tilstedeværelse i en russisk grænseregion. Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix
I en videotale fortæller Ukraines præsident, at landets soldater er tilstede i den russiske Belgorod-region.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter mandag i en videotale ukrainske soldaters tilstedeværelse i den russiske Belgorod-region.
I videoen fortæller Zelenskyj, at Ukraines forsvarschef, general Oleksandr Syrskyj, har præsenteret en rapport om frontlinjerne og Ukraines tilstedeværelse i både Kursk- og Belgorod-regionen.
- Vi fortsætter med aktive operationer i fjendens grænseområder, og det er absolut berettiget. Krigen må vende tilbage, til der hvor den kom fra, siger den ukrainske præsident og tilføjer:
- Vores hovedmål er stadig det samme. At beskytte vores land og vores samfund i Sumy og Kharkiv-regionerne fra russiske besættere.
Udmeldingen fra Zelenskyj kommer efter en kommandør fra det russiske militær i sidste uge oplyste, at ukrainske styrker for to uger siden forsøgte at bryde igennem grænsen ved den russiske Belgorod-region.
Rusland har dog nu situationen under kontrol, oplyste kommandøren.
Oplysningerne fra kommandøren var første gang, at Ukraines seneste offensiv i grænseregionen Belgorod blev bekræftet fra officielt hold.
For mens ukrainske styrker er blevet trængt markant tilbage i den russiske Kursk-region, har der været meldinger om en mindre offensiv i Belgorod.
Det er den offensiv, som Rusland beskriver som værende "under kontrol".
Ukraines hær er gået fra at være til stede på tværs af mere end 400 kvadratkilometer i Rusland i begyndelsen af marts til nu at operere på 80 kvadratkilometer.
Det viste en analyse fra det amerikanske Institute for the Study of War den 1. april.
Arealet, som Ukraines styrker opererer på i Rusland, er dermed reduceret med 80 procent i løbet af en måned, lød vurderingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie