Zimbabwe får ny og mere demokratisk forfatning
En ny og mere demokratisk forfatning i Zimbabwe ser ud til at have fået massiv opbakning ved lørdagens folkeafstemning, hvor foreløbige resultater viser, at over 90 procent har sagt ja til grundloven.
Det endelige resultat foreligger først om nogle dage, men efter optællingen af omtrent en halv million stemmer tyder alt på en overvældende tilslutning, oplyser premierminister Morgan Tsvangirais parti.
Den foreslåede forfatning begrænser blandt andet den periode, en præsident kan regere til to valgperioder svarende til 10 år. Derudover øger forfatningen parlamentets magt.
På trods af gentagne beskyldninger om valgsvindel, krænkelse af menneskerettigheder og en økonomi i ruiner har den 89-årige præsident Robert Mugabe regeret landet i 33 år.
Mugabe har imidlertid valgt at støtte den foreslåede forfatning, som altså vil indskrænke præsidentens beføjelser, men idet forfatningen ikke vil have tilbagevirkende kraft, vil den samtidig tillade ham at forblive ved magten i endnu et årti - ind til han er 99 år.
Også Mugabes politiske rival, Tsvangirai, har støttet forfatningen.
Zimbabwes valgkommission siger søndag, at mindst to millioner mennesker har stemt ved folkeafstemningen.
Af landets over 12 millioner mennesker er fem millioner stemmeberettigede.
Det endelige resultat af valget ventes at være klar inden for fem dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie