STUBBEKØBING: - Det er en fantastisk glæde at mærke byens store opbakning. Folk i Stubbekøbing vil meget gerne handle lokalt, så længe jeg kan følge med prismæssigt og udvalgsmæssigt, fortæller optometrist og kontaktlinseoptometrist Susanne Stenberg.
De sidste fem år har hun haft sin egen butik Stenberg Optik på Vestergade i Stubbekøbing, men egentlig har hun haft butik i byen før.
- Fra 1994 til 2000 havde jeg også brillebutik her, men så har jeg arbejdet i Stege ind imellem, forklarer hun.
Hun har dog hele tiden boet i Stubbekøbing og kender derfor folk i byen godt.
- Da den anden optiker i byen lukkede for seks år siden, tænkte jeg, så er det nu, så skal jeg tilbage, og det har jeg ikke fortrudt, understreger Susanne Stenberg.
Annonce
Hun har de sidste par år mærket en generel stemning af optimisme i byen.
Helt sin egen
Susanne Stenberg er ikke med i nogen af de store optikerkæder. Hun er i stedet med i en brancheforening sammen med 160 andre selvstændige optikere rundt om i landet.
- Jeg hører ofte fra mine kunder, at jeg har et helt andet udvalg end de store kædebutikker, fortæller hun.
Hun vælger nemlig selv hver enkelt brille hun har i butikken og er ikke bange for at prøve noget nyt.
- Tidligere købte man ind to gange om året, nu er det hele tiden, jeg køber nye stel, fortæller hun.
Batteriskift
For tre år siden udvidede hun sin forretning med også at tilbyde batteriskift i ure.
Hun kan rigtig godt lide at bruge sine hænder, både til arbejdet med briller og skifte batterier i ure.
Inden hun kastede sig ud i at skifte batterier, fik hun undervisning af en urmager.
Annonce
- Det er en kæmpe succes, fortæller hun.
Fødselsdagen fejrer hun vedat give 50 procents rabat på alle stel i forretningen indtil 14. januar.
Susanne Stenberg vælger selv hvert eneste stel, hun har i butikken. Og der kommer løbende nye. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
I fem år har Susanne Stenberg haft Stenberg Optik på Vestergade i Stubbekøbing. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie