Her kan du træne gratis
Op mod 40 danseglade kvinder motionerer i dance fitness. Foto: Privat
Arkivfoto
I forbindelse med start på den nye sæson tilbyder Nørre Alslev Gymnastikforening gratis holdtræning i uge 34 og 35 på unge/voksenhold.
Nørre Alslev Gymnastikforening - NAG - indleder en ny sæson og tilbyder gratis holdtræning i uge 34 og 35 på 10 ugentlige unge/voksenhold.
Sæsonen indledes af foreningens CrossGym med funktionel træning for mænd og kvinder på alle niveauer alle tirsdage klokken 19.15, torsdage 18 og lørdage klokken 9.00.
Som noget nyt er Yin Yoga med i gratis-ugerne med stille, meditativ yoga på biblioteket onsdage klokken 17.15.
For danseglade kvinder
Dance Fitness danser løs fra mandag klokken 20-21, hvor op mod 40 danseglade kvinder plejer at dukke op til en times dans krydret med fitnesselementer til ørehængende musikhits. I samme genre er Crossdanceholdene, som træner hver tirsdag klokken 19 og lørdag klokken 10. Crossdance er et fitnessbaseret koncept baseret på moduler med dans, bodytræning, cardio og balance.
Jumping Fitness er også med fra uge 34 med korte koreografier på de små trampoliner onsdage klokken 18.15, fredage 16.15 og søndage klokken 9.00.
Der er ingen tilmelding. Folk skal blot møde op og prøve de discipliner, de har lyst til.
Foreningens andre hold for børn og voksne starter i uge 37. Læs: www.na-gym.dk.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie