Nu er de klar til Dølle-markedet!
Intet Dølle-marked uden den store damefrokost. Sådan bliver det også denne gang. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
- Vi glæder os rigtig meget. Vi har ventet med længsel på at kunne byde velkommen til landsdelens største begivenhed, lyder det fra markedsbestyrelsen, der lover, at det bliver et kræmmermarked med mulighed for masser af god handel og underholdning for alle.
DØLLEFJELDE Det er efterhånden 2 1/2 år siden det seneste Døllefelde-Musse Marked blev afholdt i St. Bededagsferien i 2019. Sidenhen har corona-pandemien som bekendt også umuliggjort at afvikle det store marked i 2020 og i foråret i år.
Men i denne uge er markedet tilbage, nærmere betegnet fra torsdag til søndag - 2. til 5. september.
- Vi glæder os rigtig meget. Vi har ventet med længsel på at kunne byde velkommen til landsdelens største begivenhed, lyder det fra markedsbestyrelsen, der lover, at det bliver et kræmmermarked med mulighed for masser af god handel med de mange kræmmere og udstillere.
Og så er der jo også den berømte damefrokost, herrefrokosten, Tivoliland, den elskede Dølle-pølse og det kolde fadøl samt ikke mindst det righoldige underholdningsprogram på pladsen og de små og store festtelte.
På markedspladsen vil du kunne opleve samba-optog, skovhuggershow, havetraktortræk og ikke mindst "Falster House og Horror" - hvis du tør. Det er et spøgelseshus med overraskelser.
Rent musikalsk bliver det festligt, folkeligt og fornøjeligt. Der er - som altid på Dølle - noget for enhver smag.
Lige fra Onkel Reje til de små, Specktors og Randers Cowboys m/Johny Cola til de unge, mens Sømændene og Queen Machine rammer de fleste aldersgrupper.
Der vil også være nostalgi med Torben Lendager, fede Gasolin-numre med Gasoline og dejlige eftermiddage med Richard Ragnvald og Kandis.
Derudover er der mange festorkestre som alle dage vil sørge for den hyggelige stemning, som hører til på Dølle.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned