Savner fødevareproducenter
Lokale producenter af fødevarer er fortsat et savn på Høstmarkedet i Stubbekøbing 18. august.
Det var strygende med tilmeldingen af udstillere til Høstmarkedet i Stubbekøbing 18. august.
- Vi er oppe på at have tilmelding på 30 stande. Der er plads til 40, og hvis vi får tilmelding af flere end 40, så vil der kunne blive plads til lidt flere på havnen, samt i Vestergade, siger tovholder i Høstmarkedet, Anne Marie Wesselhoff.
Hun savner dog fortsat tilmelding fra lokale producenter af fødevarer.
- Vi har fået tilmelding fra en rosenproducent fra Lolland og en fra Stubbekøbingområdet, der sælger historiske roser, men håber på, at få deltagelse af fødevareproducenter. De skal dog være lidt hurtige til at tilmelde sig, fordi vi skal være sikre på at kunne skaffe strøm til kølefaciliteter, siger Anne Marie Wesselhoff og føjer til, at de handlende i Stubbekøbing også medvirker i eventen med gågade og holder åbent til klokken 14, hvor butikkerne ellers lukker klokken 12.
Sidste år var Høstmarkedet en stor succes, og arrangøren håber, at det bliver tilfældet igen i år, hvor der ved det gamle rådhus på Torvet bydes på jazzmusik fra klokken 10-16, og i lighed med sidste år kan folk få vurderet gamle ting af sager af vurderingschef Steffen Dinesen, Lauritz.com, Næstved, men belært af erfaringen fra sidste år sker vurderingen i år i stueetagen i det gamle rådhus.
Kontakt Anne Marie Wesselhoff, email: awesselhoff@stofanet.dk
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie