TSG - en stor del af Toreby
Stor glæde kendetegner aktiviteterne i TSG. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Med sine 600 medlemmer og 65 frivillige hører Toreby Sogns Gymnastikforeninger til de helt store i landsdelen.
Vi har taget hul på efteråret og det betyder traditionen tro sæsonstart for gymnastikken.
Det gælder naturligvis også for Torevy Sogns Gymnastikforening (TSG), der med sine omkring 600 medlemmer og 65 frivillige hører til blandt de store sportsforeninger i vores landsdel.
På programmet i TSG er badminton, volleyball, floorball og ikke mindst gymnastikken, der selvfølgelig er for enigens suverænt største afdeling.
Her er der ikke færre end 23 hold, der enten er startet sæsonen i sidste uge, eller gør det i uge 38 - se annonce og www.tsg.dk.
- Aldersmæssigt starter helt ned ved forældre/barn og helt op til hvor man næsten ikke kan mere, lyder det med et smil fra Dorte Fabricius, der er formand på syvende år i TSG, ligesom hun har sæde i Guldborgsund Sports- og Idrætsråd samt Torebyhallens bestyrelse.
Udover breddedelen byder gymnastikafdelingen også på konkurrencegymnaster, nemlig Sports Acro-holdet. Der er tale om unge i alderen 8-25, der deltager ved klubmesterskaber, og både sjællandske og danske mesterskaber.
- Her er også elitegymnaster, der har vundet DM-titler og som deltager på landsholdet. Så det er virkeligt stort for os, understreger Dorte Fabricius, der i 2016 blev hædret som Årets Ildsjæl i Guldborgsund Kommune.
Aktiviteterne i TSG foregår først og fremmest i TSG Arena, som blev taget i brug i 2017, men også i Torebyhallen, i Sundskolens gymnastiksal og Ejegodhallen, hvor der spilles floorball.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie