U-båds dramaet i Barentshavet
24 ud af 118 besætningsmedlemmer overlever en ulykke og er nu fanget på havets bund. Men hvem skal redde dem? Foto: Presse
Presse
Torsdag er der premiere på biograffilmen "Kursk", der er instrueret af Thomas Vinterberg.
De fleste af os husker sikkert de dramatiske hændelser, der udspillede i Barentshavet tilbage i august 2000 i forbindelse med uheldet for den russiske atom u-båd Kursk og den tragiske skæbne for besætningen, som stadig den dag i dag bevæger mange mennesker.
På torsdag er der så premiere på filmdramat "Kursk" i vores biograf på Slotsbryggen.
24 ud af 118 besætningsmedlemmer overlever en ulykke og er nu fanget på havets bund. Men hvem skal redde dem?
Et politisk spil går nu i gang, for selvom russerne mangler det nødvendige udstyr til at udføre en redningsaktion, tøver de med at tage imod hjælp fra et vestligt land som England.
"Kursk" er instrueret af den danske instruktør Thomas Vinterberg, der tidligere har stået bag det Oscar-nominerede danske drama "Jagten".
På rollelisten ses så prominente navne som Colin Firth, Max von Sydow, Michael Nyquist og vores egen Lars Brygman.
En anden premierefilm er "The Favourite" - en komedie/drama med Emma Stone, Rachel Weisz og Olivia Colman, der lige har vundet en Golden Globe for sin rolle.
Torsdagens tredie premiere er "Skammerens Datter 2 - Slangens Gave", der er baseret på Lene Kaaberbøls populære bogserie om pigen Dina.
To forpremierer
Udover det byder biografchef Bente Nielsen og co. på forpremiere på Vilde Rolf, der denne gang smadrer (eller forsøger) internettet. Det er lørdag 26. januar.
Mandag 28. januar er der så endnu en forpremiere. Det drejer om portrætfilmen "Unge Astrid" om vores alle sammens Pippi-mor, Astrid Lindgren.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie