Et ungt blik på Nakskov
Katrine (tv) og Karoline havde meget at lære af hinanden i praktikugen. Foto: Vinnie Nørgaard
Vinnie Nørgaard
Karoline Follemand Nielsen har været en uge i praktik hos Nakskovs eventmanager Katrine Hartmann.
NAKSKOV Karoline er 16 år og går i 10. klasse. Men i sidste uge havde hun skiftet Campus Nakskov ud med et kontor i Boksen på Axeltorv, hvor hun var "føl" hos eventmanager Katrine Hartmann.
- Jeg vil gerne uddanne mig som eventkoordinator, så derfor er jeg glad over, at jeg kunne være i praktik hos Katrine, siger Karoline, som blandt andet fik til opgave at arrangere en juleskattejagt målrettet unge på hendes egen alder.
Hvordan nå de unge?
For Katrine Hartmann var det også lærerigt at have Karoline på kontoret.
- Karoline tilhører jo nøjagtigt den aldersgruppe, som vi har så svært ved at trække ind til byen, for eksempel når vi holder aftenåbent eller andre arrangementer. Derfor har det været meget lærerigt for mig at høre, hvad Karoline mener, og jeg har lyttet med interesse til, hvad hun har af ideer og tanker, fortæller Katrine.
Karoline Follemand Nielsen har arbejdet meget selvstændigt og koncentreret med sin juleskattejagt, og hun håber på, at den også kommer i brug op til jul og ikke ender som endnu et corona-aflyst arrangement.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie