Johanne sejlede sig til 3. plads
Skonnerten Johanne med alle sejl sat. Foto: Privat. Arkiv
Privat. Arkiv
Skonnerten Johanne og dens besætning var formidable ambassadører for Nakskov under kapsejladsen for gamle, bevaringsværdige træskibe, Fyn Rundt, som blev afviklet i uge 30.
Det var 31. gang, at den tomastede skonnert Johanne af Nakskov deltog i kapsejladsen Fyn Rundt, som i år i løbet af fem dage anløb havnene i Bogense, Fredericia, Assens, Sønderborg, Marstal og Faaborg.
52 træskibe fra hele Danmark samt fra Holland, Sverige og Tyskland lod vind og vejr og sejl bestemme farten i farvandene omkring Fyn og Sønderjylland, og i hver havn stimlede i tusindvis af interesserede tilskuere sammen for at beundre de smukke træskibe, når dagens etape var slut.
Men særlig ét skib tiltrak sig opmærksomhed, hvorend det lagde til kaj, nemlig Johanne og dets besætning - ikke mindst skipper, Bertil Jensen, som med sit lange, grå fuldskæg, marineblå bøllehat og sømandsstribet t-shirt i den grad lever op til forestillingen om den gamle søulk, som har sejlet de syv verdenshave tyndt, fra Murmansk til Hawaii.
Bertil var da også et af lokalpressens yndlingsmotiver, når de gamle skibe lagde til i de syddanske havne.
Flot placering
Johanne kom ind på en flot 3. plads i årets Fyn Rundt - eller rettere sagt:
- Vi blev nummer to blandt de danske skibe, og det er faktisk lig med en 2. plads. Der er en svensker, som altid vinder. Så ham regner vi ikke rigtigt med, griner Bertil lunt i skægget.
Det er lang fra første gang, at Johanne og dens besætning får en placering blandt de tre bedste i kapsejladsen Fyn Rundt.
En flok små metalplaketter hængt op på skottet i Johannes kabys fortæller historien om, at den tomasetde skonnert tidligere har sejlet sig ind på en 2. plads i Fyn Rundt, nemlig i 1990 og i 2017. 3. pladsen er skibet fra Nakskov løbet af med hele 5 gange - inklusiv i det netop afsluttede Fyn Rundt 2019.
Ambassadørkorps til søs
Johannes besætning består af 15 personer, som ud over at sætte sejl og have hver sin faste og vigtige plads om bord også fungerer som ambassadører for Nakskov:
- Der bliver lagt mærke til os. Bertil har sit eget blikfang; men Johanne er alstå også et af de flotteste skibe. Nymalet og velholdt, og så sørger vi altid for, at der er pænt og ryddeligt ombord, siger "skipperinde" Karin Jensen.
Også HN1 fra Nakskov deltog i Fyn Rundt - som slæbebåd.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie