Lollandske forbrydere
Søren Marquardt Frederiksen har tidligere forfattet flere historiske kriminalromaner, som foregår i Nakskov. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
38 forbrydere, som levede og blev straffet på Lolland mellem 1890 og 1915, portrætteres i ny bog.
NAKSKOV: Søren Marquardt Frederiksen har før dykket ned i historiske kilder og med afsæt i virkeligheden skrevet adskillige krimiromaner, der udspiller sig i fortidens Nakskov.
Med bogen "Et lollandsk forbryderalbum" går Søren Marquardt Frederiksen og hans medforfatter, Karen M. Larsen, en anden vej og fortæller "barske historier om personer, der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915."
Bogen består af 38 personhistorier garneret med 75 restaurerede forbryderfotografier og giver et historisk indblik i de vilkår, som var tildelt samfundets nederste klasser for mindre end 100 år siden.
Særligt fotografierne har gjort indtryk:
- På Politimuseet i København findes et lille forbryderalbum med portrætter af forbrydere der levede på Lolland for mere end 100 år siden. Når man ser billederne, kan man ikke lade være med at undre sig over om det er forbrydere man kigger på. Flere af personerne smiler nemlig til fotografen, og de har ikke det skulende og beklemte udtryk som man er vant til at se på forbryderfotografier. I stedet for at skjule deres væsen med lukkede miner, åbner flere af de portrætterede tværtimod op for deres indre. De sidder med åbne ansigter, som om de vil lade fotografen se deres personlighed, som Søren Marquardt Frederiksen beskriver det.
Sammen med sin medforfatter har han brugt et par år på at undersøge, hvem personerne på billederne var, hvad de har gjort og hvorfor.
Bogreception
"Et lollandsk forbryderalbum" er udkommet på Sydhav Forlag og udkommer 10. december.
Forlaget holder bogreception i en bod i Nakskov juleby, som i år holder til i Søndergade 14 i Nakskov, lørdag 10. december klokken 10-15.
Kig forbi og studér de mange forbryderfotos, køb en signeret bog og nyd et glas varm gløgg.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie