"Maribo Craft Days" har store ambitioner
Bodil Egeberg er en af de mest anerkendte quiltere i Danmark - og har Danmarks største maskine til quiltning. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Bodil Egeberg er en travl dame i disse dage, hvor hun er ved at mobilisere hele Maribo til at bakke op om en stor håndarbejds-event, - der allerede nu har fået navneforandring til "Maribo Craft Days": Det inviterer mere direkte andre fra udlandet til at opdage, at Maribo kan noget særligt i uge 41.
Håndarbejdsbutikkerne i Maribo er allerede godt i gang med forberedelserne til Maribo Craft Days 2019. Det fortæller Bodil Egeberg, der med butikken Beo Beo er en af de nyeste med kunsthåndværk i byen. Selv vil hun blandt andet vise, hvordan hun quilter tæpper til Fregatten Jylland, ligesom hun planlægger kunstudstillinger i butikken. I andre butikker er de også godt i gang med planlægningen. Hos Spar Stoffer er der planer om demonstration af symaskiner. Hos MH bh-stof er der godt gang i salg af kurser i dagene. Og de øvrige butikker er ved at lægge hovederne i blød også, fortæller Bodil Egeberg, der forsøger at etablere et samarbejde med butikkerne i Maribo Handel, så der sker aktiviteter i butikkerne også.
- Det kunne måske være foreninger, der rykkede ind - Blandt andet har jeg kontakt til Maribo Quilterne, der syr tæpper til plejecentrene og en gruppe, der syr dåbsklude i Pilgrimshuset til brug i Domkirken, siger hun og fortæller, at også spejderne arbejder med håndarbejde. Endelig har flere udenbys leverandører vist interesse for at komme forbi og vise deres varer og services.
- Så der er rigtig god mulighed for at fylde butikkerne op, siger hun.
I arbejdet trækker på sparring fra Iværksætter Lolland, der ligger nær hendes butik i Vestergade.
- De har en masse erfaring med, hvordan man idéudvikler, planlægger og markedsfører nye tiltag, så jeg regner med at trække på dem i den kommende tid, så vi får en event, der bliver et rigtigt godt startskud til lignende festivaler i de kommende år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie