Nye tider på Fjorden
Lasse Olsen og Tim Nørgaard regerer nu i Fjordens køkken, hvor de blandt andet er mestre i at kreere højt belagt smørrebrød. Foto: Søren Navne
Søren Navne
Med ansættelse af ny kok udvider Restaurant Fjorden både repertoire, menukort og åbningstider.
Sidste sommer ansatte Elin Hellesøe kokken Lasse Olsen i sit restaurantkøkken på Hestehovedet. Det har været så stor en succes, at Elin nu har ansat endnu en kok, nemlig Tim Nørgaard, som både er ven og tidligere kollega med Lasse. De to kokke er fra Lolland men har i en årrække arbejdet i samme køkkener, blandt andet på Rungsted Kro.
Åbent hele året
Traditionen tro åbnede Restaurant Fjorden for à la carte-gæster her 1. marts.
Men det er sidste gang.
Med hele to kokke til at tage sig af køkkenet har Elin besluttet at holde åbent hele året for både selskaber og à la carte-gæster. Og ligeledes holde åbent alle ugens dage.
Alt er hjemmelavet
De to kokke sætter en ære i at lave alt fra bunden.
- Det betyder, at vores leverpostejer og rullepølser nu også er hjemmelavede. Det samme gælder kager, fortæller Elin og suppleres af Tim og Lasse.
- Vi kunne da ikke drømme om at have en 10-kilo-spand med færdiglavet kagecreme i vores køkken. Nej, creme skal da, som alt andet, laves fra bunden, er de to enig om.
Som en nyhed tilbyder Fjorden, at selskaber, som har spist middag i restauranten, kan få hjemmebagte kager, lagkager, wienerbrød, tærter, med hjem, så de kan afslutte festen med kaffe og kager i hjemlige omgivelser.
Kaffe på terrassen
På opfordring har Elin Hellesøe anskaffet sig en kaffemaskine, så hun nu kan servere forskellige slags kaffe - latte, cappuccino, espresso -både indendørs og ude på terrassen med den formidable udsigt.
Gratis pandekager
Endnu et nyt tiltag på Fjorden er at fejre Den internationale Pandekagedag, som falder på den første tirsdag efter fastelavn og nøjagtigt 40 dage før påske. Det er i år tirsdag 5. marts, og den dag vil spisende gæster på Fjorden få hjemmebagte pandekager med is til dessert - ganske gratis.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie